Beskyttet beskæftigelse
Beskyttet beskæftigelse - Servicelovens §103
Job & Aktivitetscenter Vestegnen har mange forskellige tilbud om beskyttet beskæftigelse: Vi pakker og samler. Vi laver mad, bager og driver kantiner. Vi har et gartnerhold, der hører hjemme på en smuk, gammel og naturskøn gård. Vi har også en Idrætslinje med masser af motion og læring om sund mad.
Derudover vores interne tilbud om beskyttet beskæftigelse, har vi tilbud tæt på det ordinære arbejdsmarked med støtte fra pædagogisk personale.

Samlet for alle vores tilbud om beskyttet beskæftigelse er, at der er særligt fokus på den enkelte borgers læring og kompetencer.
Som en del af Job & Aktivitetsventer Vestegnens beskyttet beskæftigelse udbydes en række kurser igennem Arbejdsmarked i Midten (AIM).
Interne tilbud
Midlergården ligger i naturskønne omgivelser og danner rammen om et kombinationstilbud med beskyttet beskæftigelse (§103) og aktivitets- og samværstilbud (§104), hvor arbejde, fællesskab og trivsel er centrale i hverdagen.
Arbejdsidentiteten styrkes gennem grønne opgaver som græsslåning på egne og kunders matrikler samt sæsonprægede opgaver, som løses i differentierede fællesskaber, på tværs af funktionsniveauer og kompetencer. Vi samarbejder bl.a. med Bilka, genbrugspladsen samt Vej og park i Brøndby kommune. Der arbejdes også i vores egen have med køkkenhave og drivhus med fokus på ansvar, læring og bæredygtighed.
Derudover tilbydes aktiviteter som mindfulness, madlavning og udeliv. Fællesskab og deltagelse er bærende værdier på gården.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Grønt hold er:
-
Græsslåning og havepleje på gården og hos samarbejdspartnere
-
Vedligehold af lokalområdet, ved at snappe affald og klippe vandris
-
Træarbejde i eget snedkeri og omkring bålet
-
Motion og bevægelse på udflugter til nær og fjern i bil og på cykel
Kontaktoplysninger:
-
Mail: gronthold@brondby.dk
-
Mobil:
-
Funktionsleder: Mia Knudsen
Idrætslinjen er for borgere, der kunne tænke sig et tilbud med masser af motion, fælleskab, glæde og fokus på sundhed og kost. Vi dyrker mange forskellige sportsgrene og mange sjove og anderledes bevægelsesaktiviteter. Derudover har vi en ugentlig maddag, hvor vi lærer om sund kost.
Så er du glad for at være aktiv, glad for sport og friluftsliv, har lyst til at skabe nye venskaber, og i det hele taget lyst til at leve sundere, så er Idrætslinjen det rette tilbud for dig.
Aktiviteter
- Forskellige former for boldspil
- Badminton
- Boksetræning
- Yoga og mindfullness
- Svømning
- Forhindringsbaner
- Vandreture
- Kajaksejlads
- Madlavning
Vi er et kombineret beskyttet beskæftigelse (§ 103) og aktivitets- og samværstilbud (§104)
Cafetinen er en borgerdrevet kantine til dem som kan lide at udføre produktionsopgaver i et arbejdsfællesskab. Her arbejder vi med læring og udvikling igennem madproduktion.
Til dagligt laver vi varm mad og smører sandwich til samlet ca. 100 personer. Derudover bager vi brød og kage. Vi har også forskellige serviceopgaver i huset. Dette kan være afholdelse af diverse fester, tage imod bestillinger, opvask, lave mødeforplejning og vasker tøj.
Ud fra individuelle ønsker og mål om læring og udvikling, sammensætter vi forskellige teams, som kan udfordre og lære af hinanden i forskellige arbejdsopgaver. Vi tror på at alle kan noget forskellige og at man kan komme langt ved at samarbejde.
Vi arbejder med forudsigelige rammer, og benytter visuel struktur. Her bliver der taget højde for individuelle ønsker og mål.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Cafetinen er:
-
At deltage i et arbejdsfællesskab med gode kollegaer, hvor vi skal have det sjovt sammen
-
At modtage guidning i forhold til produktionen og god hygiejne
-
At navigere i et køkken sikkerhedsmæssigt forsvarligt og med god kommunikation til hinanden
Kontaktoplysninger:
-
Mail: cafetinen@brondby.dk
-
Mobil: 23322251
-
Funktionsleder: Mia Knudsen
VIM Værkstedet ligger på Langbjerg. Vi tilbyder en bred vifte af forskellige beskæftigelsesmuligheder for borgere med behov for beskyttet beskæftigelse. Vi udfører montageopgaver for eksterne kunder og arbejder med kreative ting til vores butik. Vi udfører mindre serviceopgaver på Langbjerg og er i Bilka Ishøj to gange om ugen.
Alle borgere i teamet har mulighed for at afprøve vores forskellige tilbud. Borgeren kan være fast i et af beskæftigelsestilbuddene eller have et delt tilbud. Der gives dusør til §103 borgere efter individuel vurdering af arbejdsevne.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
VIM er:
-
Serviceopgaver som f.eks. opfyldning på toiletter med papir, sæbe, sprit m.m., udbringning af bestilte varer samt depotstyring på Langbjerg.
-
Diverse montageopgaver som f.eks. sortering, optælling og pakning, påsætning af varedeklarationer og pakning i æsker eller poser af diverse produkter.
-
I Bilka Ishøj, hvor vi passer flaskesorteringen, sorterer pap og plastik, vi trimmer hylder og sætter varer på plads to dage om ugen.
-
Motion, mindfulness og mulighed for deltagelse i kurser hos AIM to gange årligt.
-
Fokus på det sociale kollegaskab.
Kontaktoplysninger:
-
Mail: vim@brondby.dk
-
Mobil: 21996808
-
Funktionsleder: Mia Knudsen
Mad og beskæftigelse holder til på Hesselager. Vi tilbyder en bred vifte af forskellige beskæftigelsesmuligheder for borgere med behov for beskyttet beskæftigelse. Vi driver kantinen, har en montagegruppe og er i Bilka to gange om ugen.
Alle borgere i teamet har mulighed for at afprøve vores forskellige tilbud. Borgeren kan være fast i et af beskæftigelsestilbuddene eller have et delt tilbud. Der gives dusør til §103 borgere efter individuel vurdering af arbejdsevne.
Aktiviteter
Vi driver kantinen på Hesselager:
- Vi laver dagens ret til ca. 40 personer og sælger den til borgere og personale
- Vi bager boller og kager
- Vi rydder op og vasker op
- Vi betjener og servicerer kunderne i kantinen.
- Vi sørger for at køkkenet og kantinen er hyggelig, ren og indbydende
Vi laver arbejdsopgaver for forskellige kunder:
– Vi pakker, samler og påsætter labels på varer
– Vi tæller varer, vejer dem og pakker dem i æsker, poser og kasser
– Vi samler affald hos virksomheder
– Vi henter og bringer paller med varer hos vores kunder
Vi har en gruppe borgere i Bilka:
– Vi passer flaskesorteringen
– Vi trimmer hylder og sætter varer på plads
– Vi sorterer pap og plastik på lageret
JAC Vestegnen har en gruppe, som hver dag arbejder i kantinen på Brøndby Rådhus. Gruppen laver varm og kold mad, vasker op og gør rent i køkkenet. Vi sørger for, at der altid er god mad til alle rådhusets ansatte og til kommunalbestyrelsens møder.
Aktiviteter
- Vi laver mad til alle rådhusets ansatte
- Vi laver varm mad, kold mad og salat
- Vi rydder op og vasker op
- Vi har det hyggeligt, mens vi arbejder
- Vi får arbejdsdusør
Vi er et tilbud om beskyttet beskæftigelse (§103).
Tilbud tæt på det ordinære arbejdsmarked
Karina Rasmussen
Job & Aktivitetscenter Vestegnen, AIM
Allan Husted
Job & Aktivitetscenter Vestegnen, AIM












