Gå til hovedindhold

Aktivitet og samvær

Aktivitet og samvær - Servicelovens §104

Indhold

    Job & Aktivitetscenter Vestegnen har mange forskellige aktivitets- og samværsgrupper fordelt på en lang række matrikler: Vi har grupper for borgere, der gerne vil være på et stort dynamisk sted med mange aktiviteter – og grupper for borgere, der ønsker en mere overskuelig eller rolig hverdag. 

    Aktiviteterne er vidt forskellig i de forskellige grupper og vi vil altid bestræbe os for at finde det bedste match for den enkelte borger.

    Glad borger der deltager i en fælles aktivitet

    På tværs af grupperne har vi fokus på at støtte borgernes udvikling og trivsel. Herunder tilbyder vi bl.a. Pædagogisk Relateret Terapi. Dette er et tæt samarbejde mellem det pædagogiske personale og vores interne ergo-og fysioterapeuter om bevægelse og sansestimulering til gavn for borgerne.

    Tilbud på Langbjerg

    I Zonen har vi fokus på et ungdomsmiljø fyldt med sjov, bevægelse og et godt sammenhold.

    • Vi er et tilbud for unge mennesker.
    • Vi elsker sport og bevægelse både inde og ude – vi spiller fodbold, går i svømmehallen, spiller stikbold, bowling, cykler og går en masse ture.
    • Vi har et stort grupperum og adskillige mindre rum – herunder et sanserum, et PlayStation-hyggerum samt et computerrum.
    • Vi har det sjovt sammen og griner meget med hinanden. Samtidig bruger vi tid på at tale om grænser og lære hinanden rigtig godt at kende, så vi kan hjælpe hinanden og være gode kollegaer.
    • Vi holder meget af fest og fejringer. Vi har mange traditioner, såsom nytårskur, påskefrokost, Sjællandsfestival, Kultur der Dur, julefrokost og spontane eftermiddagsfester med høj musik og dans.
    • Vi bruger meget tid på at være kreative. Vi tegner, maler, klippe-klistre, laver trylledej og samler fine ting i naturen.
    • Vi er samarbejder om de praktiske gøremål i dagligdagen. Oprydning for at holde gruppen pæn og ren samt indkøb, madlavning til fællesspisning.
    • Ud over bevægelse og kreative forløb, hygger vi os også med at spille PlayStation, være på computer og spille spil på IPad.

    Vi er et aktivitets- og samværstilbud (§ 104)

    Idrætslinjen er for borgere, der kunne tænke sig et tilbud med masser af motion, fælleskab, glæde og fokus på sundhed og kost. Vi dyrker mange forskellige sportsgrene og mange sjove og anderledes bevægelsesaktiviteter.  Derudover har vi en ugentlig maddag, hvor vi lærer om sund kost.

    Så er du glad for at være aktiv, glad for sport og friluftsliv, har lyst til at skabe nye venskaber, og i det hele taget lyst til at leve sundere, så er Idrætslinjen det rette tilbud for dig.

    Aktiviteter

    • Forskellige former for boldspil
    • Badminton
    • Boksetræning
    • Yoga og mindfullness
    • Svømning
    • Forhindringsbaner
    • Vandreture
    • Kajaksejlads
    • Madlavning

    Vi er et kombineret beskyttet beskæftigelse (§ 103) og aktivitets- og samværstilbud (§104)

    Basen er livsglæde og kreativitet. Dette kommer til udtryk i fællesskabet og vores forskelligartede aktiviteter med udgangspunkt i borgerens interesser, og dette skabes igennem nærvær og ligeværd.

    Kreativiteten udfoldes igennem musik og billedkunst. Vi spiller koncerter med vores bands og vi udstiller silkemalerier i det omgivende samfund. Vi laver teater og udtrykker os på tværs af organisationen.

    Humor er en væsentlig del af Basen og et bindeled imellem os, den er med til at skabe et unikt sammenhold i Basen hvor fællesskabet er mangfoldigt.


    Basen er:

    • Øve musik med vores band

    • Male silkemalerier

    • Teater

    • Kreative aktiviteter såsom at lave smykker og perleplader

    • Gåture, cykelture og træning i motionsrum

    • Aktiviteter på tværs af organisationen 

    Kontaktoplysninger:

    • Mail: basen@brondby.dk

    • Mobil: 40246992

    • Funktionsleder: Charlotte E. Christensen

    Krea er for borgere, der gerne vil lave kreative aktiviteter, og som holder af skæg og ballade og sjove indslag i hverdagen.

    Aktiviteter

    • Vi tegner og maler
    • Vi laver glaskunst
    • Vi hører musik
    • Vi har det sjovt sammen
    • Vi bor på Langbjerg, hvor vi har vores eget glasværksted

    Vi er et aktivitets- og samværstilbud (§ 104)

    I Sans & Musik har vi fokus på sanserne og arbejder ud fra et neuropædagogisk perspektiv.

    Vi bruger musikken som omdrejningspunkt for mange af vores aktiviteter - hos os behøver du ikke at kunne synge eller lave rytmik for at være med i aktiviteterne – bare du er glad for musik og kan rumme, vi spiller højt ind i mellem. Vi bruger bla. musikken til low og high arousel aktiviteter, dette for at skabe balance i borgernes nervesystem.

    Vi har stort fokus på det sociale, og på at styrke borgernes sociale kompetencer. Vi laver derfor mange aktiviteter, hvor vi er sammen i mindre eller større grupper. Vi kan godt kan lide, at lave sjov og ballade og få trænet lattermusklerne.

    Det er vigtigt at holde kroppen i gang, derfor har vi fokus på forskellige aktiviteter med bevægelse. Vi går tit ture og deltager i alle fællesaktiviteter der har fokus på kroppen og bevægelse.

    Vores dage er planlagt efter et fastlagt dag/uge skema, hvor der bliver tilbudt forskellige aktiviteter og der er mulighed for at vælge, hvilken man vil deltage i.

    Vi bruger understøttende kommunikation såsom tegn til tale, Tobii, boardmakers osv.

     

    Sans & Musik er:

    • Musisk sammenspil med små rytmeinstrumenter, eller de lidt større instrumenter f.eks. trommer eller keyboard

    • Musikterapi med bl.a. klangskåle og ocean drums, snoezelhuset mm.

    • Deltager i fællesaktiviteter f.eks. carpoeira, fredagsevent og musikcafé

    • Madlavning, klippe/klistre, perler, puslespil, spille spil f.eks. Uno, ludo og vendespil.

    Kontaktoplysninger: 

    • Mail: sansogmusik@brondby.dk

    • Mobil: 23322224

    • Funktionsleder: Charlotte E. Christensen

    Sans & Samling er et tilbud til borgere med omfattende fysisk- og psykisk støttebehov. Vi har fokus på sansestimulering til den enkelte borger og dagene veksler mellem high og low arousal. Vi vægter samvær og nærvær højt, vi prioriterer at hygge – humøret er højt og stemningen god. Vi stræber os altid på at deltage i de fælles aktiviteter i organisationen, men nyder også aktiviteter i gruppen.

    I Sans & Samling arbejder vi med alternative kommunikationsformer: talemaskiner, tegn-til-tale, kropslig kommunikation mm. Vi vægter højt at alle har ret til at kommunikere sin mening ud. Vi afholder borgermøder i gruppen én gang om måneden, hvor borgerne stemmer om månedens aktiviteter.


    Sans & Samling er:

    • Komme ud af kørestolen og sanse
    • Spille spil/ quizze, musik, sang, højtlæsning
    • Deltage i fællesskabet i Jac-Vestegnen
    • Ture ud i det lokale miljø

    Kontaktoplysninger:

    • Mail: sansogsamling@brondby.dk
    • Mobil: 40149473
    • Funktionsleder: Morten Riisgaard Hansen

    I Sans & Snoezel har vi sanserne i fokus. Vi vægter sanseintegration, samvær og nærvær højt. Vi har to små separate sanserum, som giver mulighed for, at borgeren i fred og ro kan få sansestimuli og gør brug af organisationens Snoezelhus, hvor fokus er på high- og low arousal aktiviteter.

    Vi fejrer de små sejre og har øje for små som store fremskridt. Fokus er ligeså på de sociale interaktioner og relationer borgerne imellem. Vi elsker sjov og spas og vægter den gode stemning.

    Vi gør brug af mange forskellige kommunikationsformer fx Boardmaker og personlige øjenstyringscomputere.

    Dagen er opbygget efter en forudsigelig dagsrytme, hvilket har til formål at skabe ro i nervesystemet hos den enkelte borger.

    Sans &Snoezel er:

    • Sansestimulerende aktiviteter såsom mulighed for at ligge på vandseng, kuglemadras, sidde i kuglestol og tilbyde forskellige lys og lyd stimuli. Derudover gør vi brug af Snoezelhuset

    • Deltagelse til fællesaktiviteter som musikcafé, capoeira og fredagsevents

    • Deltagelse til fællesarrangementer i organisationen

    • Afholdelse af morgenmøder

    Kontaktoplysninger:

    • Mail: sansogsnoezel@brondby.dk

    • Mobil: 23322223

    • Funktionsleder: Lena Jensen

    Sans & Bevægelse er en gruppe hvor vi vægter godt humør, fjol og fællesskab højt. 

    Vi arbejder meget med arousalregulering, sansestimuli og at bevæge kroppene mest muligt.

    Vi laver mange aktiviteter fælles, men der er også plads til individuelle pauser inde i sanserummet. Vi kommer ud af kørestolen dagligt og gør brug af fx gangstativer, massagestol, trampolin, hængekøje, vibrationsmadras, vippegynge mm. Vi elsker også gåture i nærområdet, strand og sansehaven om sommeren med høj musik, dårlig humor og massere af kage og hygge.

    Sans & Bevægelse er:

    • PRT (Pædagogisk Relateret Terapi – fælles bevægelse med fast fysioterapeut)

    • At deltage i fællesaktiviteter i huset som musikcafe, fredags events osv.

    • Gåture

    • Sansestimuli & hygge

    Kontaktoplysninger:

    • Mail: sob@brondby.dk

    • Mobil: 30532277

    • Funktionsleder: Lena Sussie Jensen

    Alfa er for ældre borgere, som gerne vil lidt ned i tempo. Her er fokus på hygge og samvær, håndarbejde, gode minder, et godt grin – og en god kop kaffe.

    Aktiviteter

    • Vi hygger os sammen
    • Vi snakker og drikker kaffe
    • Vi laver håndarbejde
    • Vi tager på ture
    • Vi tager den med ro!
    • Vi har lokaler på Langbjerg med udgang til gårdhaven

    Vi er et aktivitets- og samværstilbud (§ 104)

    Omega er for ældre borgere, som gerne vil lidt ned i tempo. Her er fokus på hygge og samvær, håndarbejde, gode minder, et godt grin – og en god kop kaffe.

    Aktiviteter

    • Vi hygger os sammen
    • Vi snakker og drikker kaffe
    • Vi laver håndarbejde
    • Vi tager på ture
    • Vi tager den med ro!
    • Vi har lokaler på Langbjerg med udgang til gårdhaven

    Vi er et aktivitets- og samværstilbud (§ 104)

     

    Kontakt:

    • Mail:
    • Telefon: 

    Vi er en mindre gruppe for borgere med særlige behov, hvor struktur, forudsigelighed og nærvær er i fokus.

    Vi holder til på 1. sal i lyse og rummelige omgivelser med god plads og mulighed for forskellige sansestimuli, der giver trivsel og ro. Vi har mulighed for at deltage til de store fælles aktiviteter i huset og kan gå til og fra alt efter den enkeltes behov.

    Udelivet er en vigtig del af vores hverdag, de daglige ture ud af huset, giver mulighed for frisk luft, bevægelse og fælles oplevelser i roligt tempo.


    UNO er:

    • Udelivet og aktiviteter såsom cykelture, gåture, busture og løbehjul

    • Rum hvor vi kan tilbyde forskellige sansestimuli, samt gør brug af Snoezelhuset

    • At lave mad, lytte til musik og være kreative

    Kontaktoplysninger:

    Tilbud på Hesselager

    Ungegruppen er et tilbud for borgere på vej fra unge- til voksenlivet. Her støtter vi identitetsudvikling: Hvem er jeg? Hvad vil jeg nu – og i mit voksenliv? Vi tror på hjælp til selvhjælp og et stærkt ungefællesskab, hvor man kan spejle sig i hinanden og skabe venskaber på tværs.

    Vi er fysisk aktive, spontane og griber nuet. Vi hører musik, spiller spil og laver turneringer. Vi taler åbent om ungdomsliv, køn, drømme og udfordringer. Vi tager på ture i nærmiljøet og i naturen. Hos os er der højt til loftet, godt humør og plads til alle. Vi er en stærk fællesskabsbaseret gruppe, hvor samspil mellem borgere og personale til dagligt skaber et rum af omsorg og humor.


    Ungegruppen er:

    • Spilhygge og musik

    • Busture til diverse såsom svømmehal, City2, strand, skov, bowling og efter gruppens ønsker

    • Fælles mandagsgåture i lokalområdet

    • Besøg hos andre grupper i JAC

    Kontaktoplysninger:

    • Mail: ungegruppenhesselager@brondby.dk
    • Mobil: 23703965 og 30623174

    • Funktionsleder: Charlotte E. Christensen

    I Gruppen rummer vi mange forskellige mennesker med meget forskellige behov og interesser. Fælles er dog at vi  elsker at grine og hyggen er i fokus.

    Vi lægger vægt på samvær og forsøger at skabe aktiviteter, som kan fange de fleste borgeres interesse. Særligt musik og film er nogle af de ting som vi virkelig kan hygge med i fællesskab. Vi tager indimellem på ture i nærområdet, i skoven, på indkøb eller blot ud i det blå og spiser en is eller drikker en kop kaffe. Bålhygge er også en ting som vi er glade for og kan samles om ude i vores lille forhave. 

    Føler man at fællesskabet bliver lidt for meget, er der mulighed at man kan trække sig og give sig selv en pause. Vi har et mindre sanserum med sofa, massagestol og kuglestol. Dette rum er flittigt brugt af flere borgere når de trænger til en lille pause fra fællesskabet.

    Vi holder af traditioner, højtider og årstiderne, og laver ofte kreative ting i den forbindelse. Derudover støtter vi op om fællesarrangementer på tværs af huset.


    Gruppen er:

    • Vi deltager ugentligt i PRT (Pædagogisk Relateret Terapi) og dans, som er  organiseret af vores fysioterapeuter
    • Vi afholder Youtube-koncert hver onsdag, hvor alle kan få lov at ønske sange
    • Vi laver kreative ting såsom perleplader, tegner, klipper og andre gode kreative idéer vi kan komme på – gerne årstids- eller højtidsbestemt
    • Vi ser film et par gange om ugen; gamle danske, nyere danske og Disney er blandt de største hit
    • Vi afholder ’drømmerejse’ i vores sanserum med mindfulness, hvor man får mulighed for at komme helt ned i arousal og måske endda få en lille tiltrængt lur.  

    Kontaktoplysninger:

    • Mail: gruppenhesselager@brondby.dk
    • Mobil: 23702748
    • Funktionsleder: Lena Sussie Jensen

    Daghjemmet er en gruppe for borgere med omfattende fysisk og psykisk støttebehov. Vi arbejder med at støtte den enkeltes livskvalitet, udvikling af relationer og kommunikation – altid med borgernes selvbestemmelse i centrum.

    Aktiviteter

    • Vi tager på ture
    • Vi spiller spil, hører musik og bruger iPad og computer
    • Vi har vores eget sanserum med vandseng, kugledyner og kuglestol
    • Vi synger og danser og bevæger os sammen med fysioterapeuterne
    • Vi har mulighed for at dele os op i mindre grupper i hverdagen
    • Vi har vores egne lokaler på Hesselager

    Vi er et aktivitets- og samværstilbud (§ 104)

    Tilbud på Midlergården

    Aktivitetsgruppen på Midlergården er for borgere, der gerne vil lave aktiviteter og hygge sig sammen med andre. Vi er tit udenfor i den smukke have eller går tur i de grønne områder rundt om os. Indenfor slapper vi af, laver forskellige aktiviteter og hygger os sammen.

    Aktiviteter

    • Vi laver sjove aktiviteter sammen
    • Vi går ture sammen og er udenfor
    • Vi hygger os
    • Vi er på et lille sted, hvor der ikke er så mange mennesker
    • Vi bor i smukke grønne omgivelser på Midlergården

    Vi er et aktivitets- og samværstilbud (§ 104)

    Midlergården ligger i naturskønne omgivelser og danner rammen om et kombinationstilbud med beskyttet beskæftigelse (§103) og aktivitets- og samværstilbud (§104), hvor arbejde, fællesskab og trivsel er centrale i hverdagen.

    Arbejdsidentiteten styrkes gennem grønne opgaver som græsslåning på egne og kunders matrikler samt sæsonprægede opgaver, som løses i differentierede fællesskaber, på tværs af funktionsniveauer og kompetencer. Vi samarbejder bl.a. med Bilka, genbrugspladsen samt Vej og park i Brøndby kommune. Der arbejdes også i vores egen have med køkkenhave og drivhus med fokus på ansvar, læring og bæredygtighed.

    Derudover tilbydes aktiviteter som mindfulness, madlavning og udeliv. Fællesskab og deltagelse er bærende værdier på gården.


    Grønt hold er:

    • Græsslåning og havepleje på gården og hos samarbejdspartnere

    • Vedligehold af lokalområdet, ved at snappe affald og klippe vandris

    • Træarbejde i eget snedkeri og omkring bålet

    • Motion og bevægelse på udflugter til nær og fjern i bil og på cykel

    Kontaktoplysninger:

    • Mail: gronthold@brondby.dk

    • Mobil: 

    • Funktionsleder: Mia Knudsen

     

    Tilbud i Oasen

    Oasen er for borgere, der har det godt med struktur i hverdagen og med at være i en mindre gruppe. Mange har et særligt behov for sansestimulering eller for at blive skærmet for sanseindtryk. Vi veksler mellem få og mange sanseindtryk - alt efter den enkeltes behov. Vi arbejder med passende sansediæter, således at borgernes trivsel og udvikling understøttes bedst muligt.

    Vi har fokus på at tilbyde et samværstilbud til borgerne, hvor sociale sammenhænge og sansestimuli oftest er udfordrende. Derfor er vores primære opgave at udvikle indenfor borgernes egne kompetencer. Vi arbejder med at udvikle borgernes sociale kompetencer i et reguleret miljø. Vi tilbyder fysiske rammer til at borgerne kan indgå i sociale aktiviteter, men stadig har mulighed for at trække sig efter behov.

    En gruppe tæt på det store fællesskab ved Langbjerg og samtidig et tæt og nærværende miljø i egne lokaler.


    Oasen er:

    • Gåture i nærområdet

    • Fællesaktiviteter i Oasen eller på Langbjerg

    • Filmhygge

    • Ture med tog, bus eller side-by-side cykel

    Kontaktoplysninger:

    • Mail: oasen@brondby.dk

    • Mobil: 21647380

    • Funktionsleder: Charlotte E. Christensen og Hannah Dahl

    Tilbud på Kettehøj

    Aktivitetsgruppen på Kettehøj er for borgere med et lidt større støttebehov, som gerne vil være på et mindre sted. Vi er tit udenfor i haven, eller går tur i de grønne områder rundt om os. Indenfor slapper vi af, synger og spiller, og hygger os sammen.

    Aktiviteter

    • Vi kan lide udeliv
    • Vi tænder bål i haven
    • Vi synger og spiller musik
    • Vi hygger os
    • Vi er på et lille sted, hvor der ikke er så mange mennesker

    Vi er et aktivitets- og samværstilbud (§104)

    Sidst opdateret: 18. februar 2026