Tilbud i Ergo-/fysioterapien
Tilbud og behandlinger i Ergo-/fysioterapien
I Job & Aktivitetscenter Vestegnen har vi egen ergo- og fysioterapi. Herunder ses nogle af de tiltag og behandler terapiens ansatte udfører
Pædagogisk Relateret Terapi (PRT)
Ergo- og fysioterapeuterne arbejder tæt sammen med det pædagogiske personale om at få bevægelse og sansestimulering ind i hverdagen i vores aktivitets- og samværstilbud. De laver fx ”sanseprofiler” for borgerne, så vi ved, hvordan vi bedst kan stimulere den enkelte borgers sanser – og hvordan vi bedst kan skærme borgeren, når der er for mange sanseindtryk. Den Pædagogiske Relaterede Terapi foregår ofte i grupper, fx i form af musikterapi. Den kan i nogle tilfælde også være et individuelt tilbud, og fx foregå i vores Snoezelhus.
Den Pædagogisk Relaterede Terapi er en integreret del af vores §104-tilbud og er dækket af taksten.
Individuel behandlinger
Job & Aktivitetscenter Vestegnen udbyderindividuelle behandlinger og træning til borgere, der har tilbudhos os:
- Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedsloven, hvor borgeren har en henvisning fra egen læge og borgerens kommune har givet betalingstilsagn
- Ergo- og fysioterapi efter Serviceloven, hvor borgerens kommune har givet en bevilling
Fordelen for borgerne er, at vores terapeuter er specialiseret i at behandle borgere med særlige og komplekse behov. Borgerne kender terapeuterne og stedet. Der er ingen transport, da behandlingen tilrettelægges, når borgerne alligevel er på deres tilbud
Læs mere i vores ydelseskatalog og beskrivelsen af den vederlagsfri fysioterapi.
Ergo- og fysioterapi til børn i Brøndby Kommune
I Job & Aktivitetscenter Vestegnen udbyder vi ergo- og fysioterapi til børn i Brøndby Kommune.
Læs mere i vores ydelseskatalog og pjecen om ergo-/fysioterapi til børn.
Job & Aktivitetscenter Vestegnen
Telefon: 43283230
E-mail: jacvestegnen@brondby.dk (Sikker post)